Aktieportefølje-regneark: gratis skabelon

Et porteføljeoverblik lyder som noget for revisorer. Men det er en af de bedste små vaner, du kan give dig selv som investor. Ikke fordi tallene skal være perfekte — men fordi overblik giver ro. Når du kan se, hvad du ejer, hvad det har kostet, og hvordan det spiller sammen, træffer du roligere beslutninger og sælger sjældnere i panik.

Din mægler viser dig kurserne lige nu. Et regneark viser dig historikken, sammenhængen og retningen. Det behøver ikke være avanceret. Du kan starte med tre kolonner og bygge på lidt efter lidt. Her får du, hvad det bør indeholde — og hvordan du faktisk bruger det.

Hvorfor et regneark stadig slår app'en

En app er god til øjebliksbilledet. Men den er dårlig til det, der faktisk gør dig til en bedre investor: at se udviklingen over tid, at dokumentere hvorfor du købte, og at teste "hvad nu hvis"-scenarier uden at røre dine rigtige penge.

Et regneark er dit eget, du ejer dataene, og du kan skræddersy det til lige præcis din strategi. Det bliver din kilde til sandheden — ét sted, hvor hele billedet samles, på tværs af depoter, aktiesparekonto og pension. Det er svært at overvurdere, hvor meget mental ro det giver bare at have det samlet ét sted.

De tre ting et godt overblik skal svare på

Skær ind til benet, og et porteføljeoverblik skal kunne besvare tre spørgsmål:

Hvad er mit afkast? Ikke bare "står det i plus", men hvor meget, i procent, og gerne pr. år. Har du købt ind ad flere omgange, er dit reelle afkast ikke bare slutværdi minus startværdi.
Hvordan er jeg fordelt? Hvor stor en del ligger i hver position, hver region, hver aktivklasse? Det er her, du opdager, om du er alt for tungt inde i én ting uden at have lagt mærke til det.
Hvad giver det i udbytte? Hvis du ejer udbyttebetalende aktier eller fonde, så hold øje med, hvad de kaster af sig. Det er en indkomststrøm, der bliver relevant, jo tættere du kommer på FIRE.

Kan dit ark svare klart på de tre ting, har du det, du har brug for. Resten er finpudsning.

Byg det i tre ark

Den enkleste struktur, der holder i længden, er tre faneblade:

Transaktionsarket — din logbog. Hver eneste køb, salg og udbytte får en linje. Det er kilden, alt andet regnes ud fra. Rør aldrig ved historikken; du tilføjer kun nye linjer.
Positionsarket — samler transaktionerne pr. værdipapir og regner antal, gennemsnitskurs og urealiseret gevinst/tab ud.
Dashboardet — overblikket på én skærm: samlet investeret, aktuel værdi, samlet afkast og fordelingen på tværs.

Byg nedefra. Får du transaktionsarket rigtigt, følger de to andre næsten af sig selv.

Kolonnerne i transaktionsarket

Transaktionsarket er hjertet. Her er de kolonner, der får det til at kunne næsten alt bagefter:

Kolonne	Hvad den fortæller
Dato	Hvornår handlen skete (afgørende for afkast over tid)
Type	Køb, salg eller udbytte
Navn / ticker	Hvilken aktie eller fond
Antal	Antal styk eller andele
Kurs	Pris pr. styk ved handlen
Kurtage / gebyr	Omkostningen ved handlen
Valuta	Handelsvalutaen (vigtigt ved udenlandske papirer)
Kontotype	Frie midler, aktiesparekonto eller pension
Note	Hvorfor købte du? Det er guld ved senere evaluering

De to kolonner, folk oftest springer over, er kurtage og kontotype. Dropper du gebyrerne, ser dit afkast pænere ud, end det er. Dropper du kontotype, kan du ikke regne skat og adgang til pengene ud. Tag dem med fra dag ét.

De formler, du reelt får brug for

Du skal ikke være Excel-troldmand. Fire funktioner rækker langt:

SUM til at lægge sammen.
SUMPRODUKT til vægtet gennemsnit — fx din gennemsnitskurs på en aktie, du har købt ad flere omgange: SUMPRODUKT(antal; kurs) / SUM(antal).
XIRR til dit reelle, årlige afkast, når du har indbetalt ujævnt over tid. Den tager højde for hvornår pengene gik ind, og er langt mere ærlig end "slutværdi minus indskud".
En live-kurs-funktion (i Google Sheets) til at vise aktuel markedsværdi automatisk.

XIRR er den, de fleste undervurderer. Det er forskellen mellem at tro, du har slået markedet, og faktisk at vide det.

Sådan bruger du det — ikke bare bygger det

Et regneark, du bygger og aldrig åbner igen, er spildt arbejde. Værdien ligger i rutinen:

Løbende: før hver handel ind, når den sker. Det tager tredive sekunder og holder arket levende.
Hver måned eller kvartal: afstem mod dine kontoudtog. Passer tallene? Det fanger fejl, før de vokser sig store.
Ved skævheder: er en position vokset sig alt for stor, så beslut dig for, om du vil rebalancere. Sæt gerne et interval på forhånd, så du ikke handler på hver lille bevægelse.
Én gang om året: kig på din XIRR og din fordeling. Er du på vej mod målet? Hold det op mod tallene i FIRE-beregneren.

En lille case

En læser skrev til mig: hun havde spredt små køb ud over en masse selskaber og følte nul kontrol. Vi byggede et enkelt ark sammen — transaktioner fra de sidste to år, vægt pr. position, en grænse for, hvor stor en enkelt position måtte blive. Der skete ikke noget magisk. Men efter et par måneder var beslutningerne roligere. Hun solgte to små tabsposter fra, samlede pengene i en bred indeksfond, og stressen forsvandt. Det er hele pointen: arket er ikke målet. Roen er.

Husk kontotypen — skatten bor der

Dit ark skal kunne vise, hvad der ligger hvor, fordi skatten afhænger af kontotypen. Afkast på en aktiesparekonto beskattes med 17 %, mens frie midler beskattes som aktieindkomst med op til 42 %. Har du kolonnen "kontotype" med, kan du se konsekvensen af et salg, før du trykker på knappen — og planlægge, hvornår og hvorfra du realiserer.

Det er også her, arket bliver et rigtigt beslutningsværktøj og ikke bare et regnskab. Det viser dig ikke kun, hvad du ejer — det hjælper dig med at vælge klogt næste gang.

De typiske fejl

At stole blindt på live-kurser uden at afstemme mod dine faktiske transaktioner.
At glemme kurtage og gebyrer — de skævvrider dit afkast opad.
At blande kontotyper i beregningerne uden at skelne mellem frie midler og pension.
At overkomplicere det. Et enkelt ark, du faktisk bruger, slår et avanceret, du opgiver. Simpelt vinder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke kolonner er de vigtigste? Dato, type, navn, antal, kurs, kurtage, valuta og kontotype. Med dem kan du regne næsten alt ud bagefter. Tilføj en note-kolonne til hvorfor — den er guld ved evaluering.

Hvordan regner jeg mit reelle afkast ud? Brug XIRR. Den giver dig et årligt afkast, der tager højde for, at du har indbetalt ujævnt over tid. Simple gennemsnit snyder, når pengene er gået ind ad flere omgange.

Skal jeg samle alle mine konti i ét ark? Ja — det giver det bedste overblik. Adskil dem i kolonnen "kontotype", så du stadig kan filtrere på aktiesparekonto, depot og pension, hvor både skat og adgang til pengene er forskellig.

Google Sheets eller Excel? Begge virker. Google Sheets er stærkest til automatisk kursopdatering og deling. Excel er kraftfuldt til store datamængder. Vælg det, du reelt får åbnet.

Hvor tit skal jeg opdatere det? Før transaktioner ind, når de sker. Lav en fuld afstemning mod dine kontoudtog hver måned eller hvert kvartal, alt efter hvor meget du handler.

Hvordan holder jeg styr på køb af samme aktie ad flere omgange? Før hver handel som sin egen linje i transaktionsarket, og lad positionsarket regne den vægtede gennemsnitskurs ud med SUMPRODUKT. Så ser du din reelle gennemsnitspris og urealiserede gevinst.

Hvordan undgår jeg, at arket bliver et kaos, når porteføljen vokser? Standardisér navnene, hold strukturen enkel, og afstem jævnligt. Modstå fristelsen til at bygge for meget på — et overskueligt ark, du forstår, er mere værd end et avanceret, du ikke gider vedligeholde.

Kilder

skat.dk — Du har en aktiesparekonto (17 % skat på ASK)
skat.dk — Aktier og andre værdipapirer (aktieindkomst: 27 % op til 79.400 kr. i 2026, 42 % derover)

Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på The Life of FI er udelukkende til informations- og uddannelsesformål og udgør ikke individuel finansiel eller investeringsrådgivning. Investering indebærer risiko for tab. Læs vores fulde ansvarsfraskrivelse.